Sweatshirt
Kan du få for mange sweatshirts? Hvilke typer har du brug for i din garderobe? Og hvornår kan en sweatshirt bruges? Få svar på disse og andre ofte stillede spørgsmål omkring sweatshirts, materialer og vask. Læs om, hvilke mærker, der er særligt populære hos børn, kvinder og mænd, og hvilken farve du bør gå efter. Og tjek så det store udvalg af sweatshirts på tilbud netop nu.
Den hyggelige bluse, der poser og bare er skøn at have på både derhjemme, til sport og i hverdagen. Nem at style op eller ned efter humør og anledning og populær blandt både børn og voksne. En sweatshirt er en uundgåelig klassiker, der konstant fornyr sig selv uden at gå på kompromis med den oprindelige idé: Komfort!
- Sweatshirts på tilbud (nedsat med mindst 50%)
- Kan du få for mange sweatshirts?
- Søde sweatshirts til børn
- Hvilke mærker er populære hos sweatshirts til kvinder?
- Køb lækre sweatshirts til mænd
- Hvilke farver og materialer er populære?
- FAQ - Ofte stillede spørgsmål om sweatshirts
- Se udvalget af sweatshirts her
Sweatshirts på tilbud (nedsat med mindst 50%)
Leder du efter et godt tilbud på en lækker sweatshirt, så kan du finde aktuelle tilbud herunder. Alle sweatshirts er nedsat med 50% eller mere.
Kan du få for mange sweatshirts?
Nej, du kan ikke få for mange sweatshirts. Du kan få for lidt skabsplads til dine sweatshirts, men du kan aldrig få for mange sweatshirts at vælge i mellem.
Du har brug for både favorit-sweatshirten, det vil sige, den der passer til alt. Du har brug for mode-sweatshirten, altså den der lige nu er allermest på mode. Og så har du brug for alle de andre sweatshirts, den praktiske til udenfor, den ekstra komfortable til at hygge i derhjemme og den, der skiller sig lidt ud fra alle de andre.
Uanset om du er voksen eller barn, så er sweatshirts altid brugbare, og du kan nemt style dem op eller ned efter anledningen. Kvinder, mænd og børn kan ganske enkelt ikke have en komplet garderobe uden en sweatshirt – eller flere!
Søde sweatshirts til børn
Til de mindste er små hoodies med ører eller billeder af deres favorittegneserie populære.
Danske mærker, som LEGO og Hummel laver modeller til alle aldre og altid i netop de trendy farver, der er in blandt de unge. Vælg med eller uden hætte, og lad evt. en lækker sweatshirt fungere som en behagelig og lun overgangsjakke i efteråret eller foråret.
De lidt varmere modeller inden for sweatshirts kan være både vind- og fugtafvisende, ligesom nogle syntetiske materialer er nemmere at tørre af med en våd klud ved snavs end f.eks. bomuldsmodeller.
Vælg altid en model til børn, der er rigelig stor. Barnet kan på den måde vokse og have sweatshirten i længere tid, men du er også sikker på, at den er behagelig nok til at lege i. Ubehageligt og for stramtsiddende tøj på børn har ofte en tendens til at blive lagt over på bænken på legepladsen, så snart solen er fremme – en sikker genvej til forkølelse.
Hvilke mærker er populære hos sweatshirts til kvinder?
Eftertragtede mærker som Adpt og ID laver sweatshirts til kvinder med god pasform og et design, der klæder de fleste kropstyper.
Match din sweatshirt med et par enkle leggings eller styl op med en stram nederdel og et par sko med høje hæle. Det behøver heldigvis ikke gå ud over komforten at være trendy med en sweatshirt!
Du kan blandt moderne sweatshirts vælge de tætsiddende såvel som loose fit-modellerne. Begge dele er, hvis de er stylet på den rigtige måde, et trendy valg.
Gå efter de lidt længere modeller, hvis du har en kort krop og lange ben. Gå efter crop-top-modellerne, hvis du gerne vil have dine ben til at syne længere. Og vælger du en lidt tyndere model, kan du også vælge at stikke fronten ned i bukselinningen.
Hvis du gerne vil give en sweatshirt i gave til hende, bør du altid gå efter en størrelse større end normalt. En sweatshirt må altid hellere være for stor end for lille – og hvilken kvinde fortrækker ikke at få noget tøj i gave, der er for stort, kontra noget der er for småt?! Vælg en funky farve, hvis du tør – eller gå efter de sikre neutrale farver. Du går sjældent galt i byen med en sort sweatshirt.
Køb lækre sweatshirts til mænd
Med en T-shirt eller en skjorte under bliver en sweatshirt hurtigt til vinterens foretrukne påklædning for mænd.
Blandt populære mærker, som Jack & Jones eller US Marshall, kan selv den mest stilbevidste mand finde netop den model, der matcher resten af garderoben. Vælg en hoodie for det rå look – der desuden er praktisk, når det regner. Vælg en sweatshirt med rund eller V-formet hals, når den skal ud over skjorten.
Er du på jagt efter en sweatshirt til mænd i gave, så lad alderen afgøre, hvilken type du vælger. Unge foretrækker ofte med hætte, mens den mere modne mand typisk synes godt om muligheden for at have noget under – en sweatshirt med V-udskæring eller rund hals er derfor et godt valg. Gå efter farver, hvis du kender mandens stil godt, ellers er neutrale farver ofte det mere sikre valg.
Hvilke farver og materialer er populære?
De mest solgte farver er som regel de neutrale, som sort, hvid, grå eller beige.
Disse farver kan matches med enhver farve underdel og er nemme at sætte sammen med f.eks. en skjorte i en anden farve eller i et mønster. Fordelen ved de neutrale farver er, at de aldrig går af mode, så du kan med fordel vælge de lidt dyrere modeller sweatshirts i en neutral farve.
Farvede eller mønstrede sweatshirts er ofte populære hos børn, der gerne mixer og matcher på kryds og tværs. Planlægger du at bruge en sweatshirt som overtøj i overgangsmånederne umiddelbart inden og efter sommer, kan du overveje at købe en mere farverig én af slagsen. En sweatshirt i en klar farve kan pifte et helt outfit op på en ellers grå dag.
Nogle af de mest populære materialer blandt sweatshirts er blandingsmaterialer, der enten er mere smudsafvisende end andre – dette er særlig populært til mindre børn – eller som tørrer hurtigere. En smule bomuld i blandingen gør det nemmere for huden at ånde, mens syntetiske materialer sørger for at farve og pasform bevares vask efter vask.
FAQ - Ofte stillede spørgsmål om sweatshirts
Du går måske rundt med nogle af de samme spørgsmål om sweatshirts, som mange andre også gør:
- Hvad er en sweatshirt egentlig for noget?
- Hvordan vasker man bedst en sweatshirt?
- Hvilke materialer laves der sweatshirts af?
Betegnelsen sweatshirt bliver brugt om mange typer bluser, men hvad er egentlig kendetegnende for en sweatshirt?
Korrekt vask af en sweatshirt kan være altafgørende for dens levetid, sørg for, at du har styr på, hvordan du bedst vasker din.
Med de mange innovative tekstil-typer, der udvikles løbende, kan det være rigtig interessant og relevant at vide, hvilke materialer du kan få sweatshirts i.
Hvad er en sweatshirt?
Den oprindelige definition af en sweatshirt – nemlig ’en skjorte til at svede i’ – er ikke længere relevant. Nu om dage bruges sweatshirt til meget mere end blot sportslige aktiviteter, og de kan derfor defineres langt bredere.
Det er nok nemmest at forklare, hvilke bluser der hører under kategorien sweatshirt, ved at forklare hvad en sweatshirt ikke (eller sjældent) er.
En sweatshirt er som regel ikke lavet i strik – nogle striktrøjer bliver dog beskrevet som sweatshirtmodeller, der refererer til faconen på trøjen.
En sweatshirt kan normalt ikke åbnes, men skal trækkes over hovedet – ved lynlås eller gennemgående knapper vil den ofte blive kategoriseret som trøje, cardigan eller jakke i stedet.
En sweatshirt er ikke stramtsiddende – alt er dog relativt, og naturligvis bestemmer du selv, hvilken størrelse du vælger, men pasformen er sjældent lavet til at være 100% tætsiddende ved en sweatshirt.
Hvordan vaskes en sweatshirt?
De fleste sweatshirts kan sagtens tåle maskinvask. Der anbefales dog sjældent en temperatur over 30 grader, ligesom tørretumbler ofte frarådes.
Du bør altid følge vaskeanvisningen på den enkelte sweatshirt uafhængigt af generelle anbefalinger. Nogle stoftyper eller sweatshirts med print har bedst af håndvask, da det forlænger levetiden.
Som med alt andet tøj skal du altid kun vaske dine sweatshirts sammen med lignende farver. Særligt første vask er vigtig, når det gælder om at undgå afsmitning af farve på andet tøj. Selvom mange sweatshirts er lavet af syntetiske materialer, som ikke afgiver farve, vil næsten enhver sweatshirt (eller andet stykke tøj) afgive farve ved første vask. Det er den såkaldte overskudsfarve.
På grund af stoftypen er det som regel ikke nødvendigt at stryge en sweatshirt.
Hvilke materialer laves der sweatshirts af?
Bomuld, polyester, mesh og blandingstekstiler er gængse i rækken af materialer, som sweatshirts laves af.
Børnemodeller er ofte lavet af 100 % bomuld, mens sweatshirts til voksne hos mange mærker foretrækkes lavet af syntetiske materialer.
Fordelen ved bomuld er åndbarheden, mens syntetiske materialer udmærker sig ved at holde længere på farve og pasform.
Til de særligt varme modeller kan en sweatshirt indeholde eller bestå af fleece, som er et syntetisk produkt, der giver ekstra varme på kolde dage. Det naturlige alternativ til fleece er til børn ofte en særlig tætvævet bomuld med børstet kvalitet på indersiden for en ekstra varm funktion.
Se udvalget af sweatshirts her
Det store udvalg at sweatshirts her på siden giver dig adgang til mange forskellige typer i alle materialer og farver til både børn, kvinder og mænd.
De mest populære mærker er naturligvis repræsenteret, og sortimentet bliver løbende opdateret med nye, lækre modeller.
Hold øje med gode tilbud blandt de i forvejen fordelagtige priser – det kunne jo være, at du kunne få råd til én mere inden for dit budget. Vælg en kategori herunder.
Farver
Elsker du en bestemt farve, så vælg sweatshirt efter farve herunder.
Brands
Foretrækker du et bestemt brand, så vælg et af nedenstående mærker.